Magiske Tour de France

  • Magiske Tour de France

16. juni 2016

C30 Sport Hygiene Tabs taler med Bekim Christensen, tidl. Tour de France vinder for CSC, om Touren og motivation.

Touren er et magisk, ondt og meget langt etapeløb. Som på alle etapeløb er 3.dagen den værste, men det er ens for alle. Det er bare om at hænge på lige fra starten.

Som TV seer kan man få oplevelsen af der er meget taktik over Touren ?

Der er sikket nogle stjerner som kan udvælge hvilke etaper de vil frem på og hvilke de kører  i feltet. Men man skal ikke tage fejl af, der køres seriøst cykelløb hver dag under touren – så hver dag har du perioder hvor du bare må kører max. Og der bliver altså kørt rigtig stærkt. TV eksponering betyder alt under Touren – så derfor er der lige fra start til slut nogen som kører i udbrud og det sker på alle etaper.

Som hjælperytter skal du bare slide for holdet. Du kan have gode dage og dårlige dage, men du skal altid undgå tidstab.  Det er et enormt pres på kroppen. Jeg oplevede selv dårlig mave undervejs og så er du rent bogstaveligt på skideren – og jeg skulle hele tiden selv køre mig op bagefter, der er ingen som venter.  Dårlig mave er noget mange ryttere prøver under sådan et langt løb – det er hårdt for maven.

Hvordan ?

Et af de vigtigste elementer på så langt et etapeløb er dit energi indtag. Du bruger hver dag mange kalorier og du skal undgå at tømme dine depoter helt, for så kan du bare ikke være med længere. Derfor spiser og drikker du konstant før, under og efter etaperne – og det kan være rigtig hårdt for din mave at få så meget sukker.

Er der noget specielt man spiser ?

Det er mange forskellig ting gel, bar, boller, energidrik, cola – det er vigtigste er selvfølgelig at få sukker til depoterne, men maven skal også have noget at arbejde med – men heller ikke for meget. Tilsvarende er vædskebalancen hele tiden vigtigt, så der drikkes hele tiden.

Hvornår kan man som rytter begynde at se Paris ?

Efter 2. hviledag kan man se målstregen i Paris. Ingen giver op og udgår frivilligt – det er kampen om at komme ind under tidsgrænsen og med holdet ind på Champs Ulycee.  Er man først kommet hertil, så vil man kæmpe til det sidste.

Hvordan er det at stå som vinder af Tour de France ?

Nu var det jo ikke mig der vandt personligt, men holdet der vandt holdkonkurrencen, og det at stå på podiet på selveste Champs-Élysées er uden sammenligning det største man kan opleve som cykelrytter.  Det er en stor fest.... 

Hvad blev det næste store løb?

Jeg fik besked af Bjarne om at jeg skulle køre Vuelta Espania den efterfølgende måned, for at få lidt hår på brystet. Det gik sådan set fint nok og jeg gennemførte etapeløbet, men det var ikke helt på højde med vores Tour præstation.

Så var der landevejs VM i Hamilton, Canada med landsholdet.  Der var jeg godt kørende og lå før sidste sving på 6. plads bag Axel  Merkx, men han styrtede og jeg blev klem ud i barrieren og røg ned på en 20 plads istedet. Så det var også et farvel til OL-billetten 2004, der gik til Frank Høi og Bo Hamburger der kom i top 10.

Men du stopper i  2004 som Professionel cykelrytter ?

Jeg var 31 år og havde måske 4-5 gode år tilbage. Jeg måtte bare også indse, at jeg ikke ville komme blandt verdens allerbedste og være stjernerytter – og jeg havde jo fået prøvet min drøm af. Hvis jeg skulle fortsætte på det niveau, skulle jeg være mentalt helt på toppen og parat til at lave resultater hele tiden for at blive i gamet – og det var jeg bare ikke klar til. Så kunne jeg ligeså godt stoppe.

Afslutningvis kan du sige noget om C30 Sport Hygiene Tabs ?

Specielt min kæreste er begejstret – min egen lugtesans er ikke for god, men hun kan lugte alting. Og det er rart at vide, at når jeg efter træningen står og snakker med kammeraterne,  så lugter jeg ikke grimt af ged, men er helt frisk i tøjet.

Gå til bloggen Gå til shoppen


Kommentarer:

bubblemedia